Hvad er en socialrådgiver ?

Uddannelse + uddannelsessteder

 I Danmark kan du blive socialrådgiver følgende steder:

Ålborg universitet - (http://www.socsci.aau.dk/socialraadgiver/)

Den Sociale Højskole i Århus - DSH-AA (http://www.dsh-aa.dk/)

Den Sociale Højskole i Esbjerg - DSH-E (http://www.cvu-vest.dk/DesktopDefault.aspx?TabID=4302&alias=skybrud)

CVU Vita i Holstebro - (http://www.cvuvita.dk/social/underside2.asp?id=942)

Den Sociale Højskole i Odense - DSH-O (http://www.dsh-o.dk/)

CVU Syd i Nykøbing Falster (http://www.cvusyd.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=22&Itemid=36)

Den Sociale Højskole i København - DSH-K (http://www.dsh-k.dk/)

Rønne - dette er med specielt fokus på arbejdsmarkedet - uddannelsen hører under DSH-K

En socialrådgivere beskæftiger sig med sociale problemer, som opstår i forbindelse med arbejdsløshed, arbejdsskader, sygdom, dødsfald, skilsmisse, manglende bolig, dåelig økonomi, misbrug af forskellig art m.v.

Under uddannelsen er der fokus på de 4 hovedområder:

 - Socialt arbejde og social rådgivning

 - Jura

 - Psykologi

 - Samfundsfag  

En socialrådgiver er uddannet til at vurdere den enkelte i den sammenhæng, han eller hun indgår i og dermed benytte et helhedssyn.

Nogle socialrådgivere er beskæftiget med at rådgive og hjælpe børn og unge, der har problemer i deres hverdag. Andre beskæftiger sig med familier, der ikke fungerer.

Andre socialrådgivere er beskæftiget med arbjedsmarkedet og de problemstillinger der kan opstå i den forbindelse; Sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob, skånejob, førtidspension. 

Socialrådgivere indgår også i integrationsarbejdet samt behandler ansøgninger om enkeltydelser i økonomisk vanskelige situationer.

Som socialrådgiver har man også en vejlederrolle, hvor man skal råde og vejlede den enkelte i en given situation - eksempelvis skilsmisse - give hjælp til selvhjælp og støtte klienterne i at komme videre på egen hånd.

En socialrådgiver har også meget administrativt arbejde, da der stilles store krav til dokumentation.

En socialrådgiver arbejder på i dagligdagen med love og bekendtgørelser, fører journaler, skriver referater og ansøgninger samt foretager økonomiske beregninger. Man skal kvalitetsudvikler og evaluerer også sit eget arbejde. Dertil kommer periodevis arbejde med budgetter, statistikker og prognoser til brug på det politiake niveau i organisationen.

For at være en god socialrådgiver, bør man besidde viden, livserfaring og modenhed, samarbejdsevne og personlig fleksibilitet og kreativitet.

En Socialrådgiver træffer ofte beslutninger, som kan have store konsekvenser for andre mennesker.

Man skal kunne lide at arbejde med mennesker og være god til at lytte .

Arbejdet kan være hårdt og krævende, hvorfor fysisk og psykisk robusthed er en nødvendighed.

Mest gængse jobfunktioner

Størstedelen af landets socialrådgivere er ansat i kommunerne.

Der er også socialrådgivere i :

Fagbevægelsen

Privat jobformidling

Handicap- og pensionistorganisationer

Sygdomsbekæmpende organisationer

Sygehuse

Døgninstitutioner

Pleje- og revalideringsinstitutioner

Institutioner for alkohol- og narkotikaafvænning m.v.

De sociale højskoler,

Pædagogseminarierne

Social- og sundhedsskolerne

Kriminalforsorgen

Dansk Flygtningehjælp

Dansk Røde Kors

Herudover er der et voksende antal socialrådgivere, der starter som selvstændige og dermed udvider udbudspaletten en del.

Lignende fag

Hvordan finder jeg den rette socialrådgiver?

 Når du skal vælge socialrådgiver, er det en god idé at orientere dig om de forskellige arbejdsmetoder, så du finder frem til den, der passer bedst til dig og den opgave du har. 

Du kan også overveje, om socialrådgiveren skal have praksis i nærheden af, hvor du selv bor eller arbejder, eller om socialrådgiveren skal kunne komme til dig.

Muligvis kan du spørge familie, venner og samarbejdspartnere, om de har positive erfaringer med bestemte socialrådgivere eller du kan anvende databasen i socialkontakt.dk, hvor du kan maile eller ringe til den / de socialrådgivere der tiltaler dig.

Vigtigst er, at du finder en socialrådgiver, du synes om og har tillid til.

Hvad sker der ved det første møde med socialrådgiveren?

Ved det første møde vil socialrådgiveren forsøge at afdække dine ønsker og forventninger til forløbet og spørge til, hvad det er du ønsker hjælp til. Ligeledes vil Socialådgiveren fortælle om sin måde at arbejde på og sine forventninger til samarbejdet med dig.

Du vil kunne stille dine spørgsmål til socialrådgiveren, og sammen vil I beslutte jer for, om I skal indgå aftale om et samarbejde.

Ved det første møde aftales de overordnede betingelser for forløbet mellem dig og socialrådgiveren, dvs. formålet, metoden/metoderne, mødested og pris. I vil begge have mulighed for at foreslå ændringer undervejs, hvis der er ønske om dette.

Hvad koster det?

Der er ingen faste takster - så du må undersøge prisen ved den enkelte socialrådgiver.

Det anbefales, at du INDEN opstart af et forløb aftaler hvilke ydelser du forventer, hvornår og til hvilken pris. Ved større projekter anbefales det, at der udarbejdes en kontrakt.

Etiske retningslinier for socialrådgivere

Etik i det sociale arbejde, en principerklæring

1.      Indledning
Etisk bevidsthed er en grundlæggende del af socialarbejdernes professionelle praksis. Deres evne og forpligtelse til at handle etisk er et væsentligt kvalitetsaspekt ved den ydelse, som tilbydes dem, der bruger de sociale tilbud.

Formålet med de to organisationers  ( IFSW OG IASSW ) arbejde med etik er at fremme debatten og overvejelserne om etik i medlemsorganisationerne, blandt udbyderne af socialt arbejde i medlemslandene, såvel som på uddannelsesinstitutionerne for socialarbejdere og blandt de studerende. Nogle af de etiske udfordringer og problemer som socialarbejderne står overfor, er specifikke for nogle lande; andre er fælles for alle. Ved udelukkende at forholde sig til de generelle principper har organisationernes fælleserklæring til formål at opfordre socialarbejdere i hele verden til at reflektere over de udfordringer og dilemmaer, de står overfor, og træffe deres beslutninger om, hvordan de skal handle på et etisk velinformeret grundlag i hver enkelt sag. Nogle af disse problemområder indbefatter:

• Det faktum at socialarbejdernes loyalitet ofte befinder sig midt imellem modsatrettede interesser
• Det faktum at socialt arbejde indbefatter både hjælp og kontrol
• Konflikterne mellem socialarbejdernes pligt til at beskytte brugernes interesser og de samfundsmæssige krav om effektivitet og nytte
• Det faktum at samfundets ressourcer er begrænsede

Dette dokument tager udgangspunkt i den definition af socialt arbejde, som blev vedtaget ved to forskellige lejligheder af IFSW og IASSW. Det blev først vedtaget på deres respektive generalforsamlinger i Montreal i Canada i juli 2000 og dernæst vedtaget i fællesskab i København i Danmark i maj 2001 (afsnit 2). Denne definition understreger principperne om menneskerettigheder og social retfærdighed. Det næste afsnit (3) henviser til de forskellige erklæringer og konventioner om menneskerettigheder, som er relevante for socialt arbejde, efterfulgt af en erklæring om generelle etiske principper under to brede overskrifter afsnit 4). Den første er: Menneskerettigheder og værdighed. Den anden er: Social retfærdighed. Det sidste afsnit introducerer en grundlæggende vejledning i etisk adfærd i det sociale arbejde; denne forventes at blive videreudviklet gennem etisk vejledning og i forskellige kodekser og retningslinier af IFSW`s og IASSW`s medlemsorganisationer.
 
2. Definition af socialt arbejde
Det sociale arbejde virker til fremme for social forandring og problemløsning i menneskelige forhold. Det støtter det enkelte menneske i at frigøre sig og blive i stand til at øge dets trivsel. Ved hjælp af teorier om menneskelig adfærd og sociale systemer griber socialt arbejde ind på de områder, hvor mennesker og miljø påvirker hinanden. Principperne om menneskerettigheder og social retfærdighed er fundamentale for det sociale arbejde.
 
 3. Internationale konventioner
 De internationale menneskerettighedserklæringer og  –konventioner udgør de fælles standarder for målet med det sociale arbejde og anerkender de rettigheder, der er vedtaget af verdenssamfundet. De dokumenter, der især er relevante for praksis og handling i det sociale arbejde er som følger:

• Verdenserklæringen om menneskerettighederne
• Den internationale konvention om civile og politiske rettigheder
• Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
• Konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination
• Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder
• Konventionen om barnets rettigheder
• Konventionen om oprindelige folk og stammefolk (ILO konvention 169)

4. Principper
 4.1. Menneskerettigheder og menneskelig værdighed
Socialt arbejde er baseret på respekten for alle menneskers medfødte værdi og værdighed og de rettigheder, der følger heraf. Socialarbejderne bør støtte og forsvare den enkeltes fysiske, psykologiske, følelsesmæssige og åndelige integritet og trivsel.

Dette indebærer:

1.  Retten til selvbestemmelse skal respekteres – socialarbejderne bør respektere og fremme menneskers ret til at træffe deres egne valg og beslutninger, uanset deres værdier og valg i livet, under forudsætning af at dette ikke kan true andres rettigheder og legitime interesser.

2.   Retten til deltagelse skal fremmes – socialarbejderne bør fremme det totale engagement og deltagelse hos de mennesker, der bruger deres ydelser, på en måde, der giver brugerne myndighed i alle aspekter af beslutninger og handlinger, der vedrører deres liv.

3.   Hver person skal behandles som en helhed – socialarbejderne bør tage vare på det hele menneske, i familien og lokalt, og i samfundet, og bør bestræbe sig på at anerkende alle aspekter af en persons liv.

4.   Ressourcer skal identificeres og udvikles – socialarbejderne bør fokusere på ressourcerne i alle enkeltpersoner, grupper og lokalsamfund og derigennem hjælpe til at myndig gøre dem. 

4.2.  Social retfærdighed
Det er socialarbejdernes ansvar at fremme social retfærdighed, både i relation til samfundet generelt og i relation til de mennesker, de arbejder med.

  Dette indebærer, at:

1.   Negativ diskrimination skal udfordres (1) – socialarbejderne har til ansvar at udfordre negativ diskrimination, som forekommer på grund af for eksempel evne, alder, kultur, køn, ægteskabelig status, socioøkonomisk status, politisk overbevisning, hudfarve, racemæssige eller andre fysiske karakteristika, seksuel orientering eller åndelig tro.

2.   Mangfoldighed skal anerkendes – socialarbejderne bør anerkende og respektere den etniske og kulturelle mangfoldighed i de samfund, hvor de arbejder, og være sig bevidst om individuelle, familiemæssige, gruppemæssige og lokale forskelle.

3.   Ressourcer skal fordeles ret og rimeligt - socialarbejderne bør sikre sig, at de ressourcer, de har til rådighed, bliver fordelt retfærdigt og ud fra behov.
 
Fodnote: (1) I visse lande anvendes udtrykket ”diskrimination” i stedet for ”negativ diskrimination”. Ordet negativ er brugt her, fordi udtrykket ”positiv diskrimination” anvendes i visse lande. Positiv diskrimination kaldes også ”positiv særbehandling”. Udtrykkene positiv diskrimination eller positiv særbehandling bruges om de foranstaltninger, der gøres for at rette op på resultaterne af den historiske diskrimination mod de grupper, der er omtalt i afsnit 4.2.1. ovenfor.
 
4.   Uretfærdig politik og praksis skal udfordres - socialarbejderne har pligt til at underrette arbejdsgivere, politikere, embedsmænd og offentligheden om de situationer, hvor ressourcerne er utilstrækkelige eller hvor ressourcefordeling, politikker og praksis er undertrykkende, urimelige eller skadelige.

5.      Der skal arbejdes solidarisk – socialarbejderne har pligt til at udfordre de sociale forhold, som bidrager til social udstødelse, stigmatisering eller undertrykkelse og arbejde hen imod et samfund, der har plads til alle.
 
 5. Professionel adfærd
 IFSW`s og IASSW`s nationale medlemsorganisationer har til ansvar at udvikle og, med regelmæssige mellemrum, opdatere deres egne etik-kodekser eller etiske retningslinier, således at de er i overensstemmelse med IFSW/IASSW erklæringen. Det er ligeledes de nationale organisationers ansvar at informere såvel socialarbejderne som deres uddannelsesinstitutioner om disse kodekser eller retningslinier.

 Socialarbejdere bør handle i overensstemmelse med det etiske kodeks eller de retningslinier, som er gældende i deres hjemland. Disse regelsæt vil sædvanligvis indeholde en mere detaljeret rettesnor for den specifikke etiske praksis i den nationale sammenhæng. Her følger nogle generelle retningslinier om professionel adfærd:

 1.   Socialarbejdere forventes at udvikle og vedligeholde de færdigheder og kompetencer, der er påkrævet, for at de kan være i stand til at udføre deres arbejde.

2.   Socialarbejdere bør ikke stille deres færdigheder til rådighed for umenneskelige formål, som f.eks. tortur eller terrorisme.

3.   Socialarbejdere bør handle med integritet. Dette indebærer, at tillidsforholdet til brugerne af de sociale tilbud ikke misbruges, at grænserne mellem det personlige og det professionelle liv anerkendes, og at man ikke misbruger sin stilling til personlig fordel eller  vinding.

4.   Socialarbejdere bør handle med medfølelse, empati og omsorg overfor de mennesker, der bruger deres ydelser.

5.   Socialarbejdere bør ikke lade brugernes behov eller interesser underordnes deres egne behov eller interesser.

6.   Socialarbejdere har pligt til at sørge for at tage vare på sig selv, såvel professionelt som personligt, på arbejdspladsen og i samfundet, for dermed at sikre, at de kan yde en passende service.

7.   Socialarbejdere bør behandle informationer om de mennesker, der bruger deres ydelser, med fortrolighed. Undtagelser kan kun retfærdiggøres på grundlag af overordnede etiske krav (som f.eks. opretholdelse af liv).

8.   Socialarbejdere skal indse, at de står til ansvar for deres handlinger overfor dem, der bruger deres ydelser, de mennesker de arbejder med, deres kolleger, deres arbejdsgivere, deres faglige organisation og lovgivningen, samt at disse forskellige former for ansvar kan komme i indbyrdes konflikt.

9.   Socialarbejdere bør være villige til at samarbejde med deres egne uddannelsesinstitutioner, således at de kan støtte de studerende i at opnå praktiktræning af høj kvalitet og den nyeste viden om praksis.

10.  Socialarbejdere bør igangsætte og engagere sig i en etisk debat med deres kolleger og arbejdsgivere og påtage sig ansvar for at træffe beslutninger på et etisk velinformeret grundlag.

11.  Socialarbejdere bør være forberedte på at forklare deres beslutningsgrundlag ud fra etiske overvejelser, samt være ansvarlige for deres valg og handlinger.

12.  Både hos de ansættende myndigheder og i samfundet som sådan bør socialarbejdere arbejde for, at der skabes gode betingelser for at diskutere, evaluere og opretholde principperne i denne erklæring og i deres egne nationale kodekser.   
 
Dokumentet ”Etik i det sociale arbejde - en principerklæring” blev vedtaget på generalforsamlingerne i henholdsvis International Federation of Social Workers (IFSW) og  International Association of Schools of Social Work (IASSW) i Adelaide i Australien i oktober 2004.

Dokumentets originalsprog er engelsk. Den danske oversættelse er godkendt af Det Danske Koordinerende Udvalg for medlemskab af IFSW. Udvalget består af de tre fagforbund Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforbund og HK/Kommunal.

Det Danske Koordinerende Udvalg har følgende kommentarer til den vedtagne principerklæring:

I indledningen til principerklæringen er nogle af de etiske udfordringer og problemer oplistet, som socialarbejdere blandt andet står overfor. Specielt sidste bullit, hvor der står: Citat ”Det faktum at samfundets ressourcer er begrænsede” citat slut.  Spørgsmålet om, hvor mange ressourcer der stilles til rådighed, vil altid være en politisk beslutning.

Derudover skal den enkelte socialarbejder orientere sig i sin faglige organisation om der evt. er udarbejdet særlige etiske regler for organisationen.